Skal du med på FabLearnDK 2022?


Torsdag d. 28. april 2022 kl. 9.30-17.00
 CampusHuset, Bindslevs Plads 17. 8600 Silkeborg

Mange skoler har allerede gjort sig de første erfaringer med teknologiforståelse i pædagogisk og didaktisk praksis. Elever har eksperimenteret med micro:bits, 3D-modellering, algoritmer, programmering mv. De har arbejdet problemløsende i og på tværs af fag og prøvet kræfter med skolens nye faglighed.

Lærere og pædagoger har gennemført undervisning, hvor elever udvikler teknologisk handleevne og computationel tankegang, så de både kan forstå og skabe digitale teknologier. På den måde forbereder eleverne sig til at agere myndigt og kompetent i en digitaliseret samtid.

Der tegner sig en begyndende praksis for teknologiforståelse i skolen. Men hvordan ser denne praksis konkret ud? Hvilke erfaringer har lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltninger gjort sig? Hvad har deltagende forskere og fagudviklere set? 

FabLearnDK er en konference, hvor deltagerne er undersøgende og lærende i dialoger og hands on aktiviteter. Sammen er vi nysgerrige på, hvordan vi kan etablere en praksis for  teknologiforståelse, som kommer alle børn og unge til gode.

På FabLearnDK 2022 vil du møde lærere, pædagoger, ledere, kommunale konsulenter, forskere og andre, der interesserer sig for dette. De vil i workshops og oplæg formidle deres erfaringer og give konkrete eksempler på undervisningsforløb og tiltag, der fremmer denne udvikling.

Tilmelding via dette link