Oplæg, workshop og koncert med Captain Credible på FabLearnDK 2022

Captain Credible vil lære os at skabe ting til at skabe ting med

Vi er glade for, at det lykkedes os at lave en aftale med Daniel Eugene Lacey-McDermott - også kendt som Captain Credible om at lave et oplæg, en workshop og en koncert til FabLearnDK 2022 i Silkeborg 28. april.

Daniel Lacey-McDermott er kunstner, musiker, maker og universitetslektor. Han er også en kompromisløs norsk elektronisk kunstner, som har skubbet til grænserne for udgivelse af elektronisk musik og bygget sine egne hackede instrumenter siden 2008. 
I de senere år har Daniel anvendt micro:bit til at skabe samlinger af musik-robotter til at skabe og spille musik med. Han er kendt for sine voldsomme, excentriske live performances og et arsenal af hjemmelavede instrumenter. Hektiske beats kæmper om opmærksomheden mens både aggressive toner og fine harmonier strømmer ud af højtalerne. Et eller andet sted i omegnen af IDM, breakcore og chiptune.

     Foto: Gorm K. Gaare

     Foto: Gorm K. Gaare

Daniel vil i oplægget ‘Making things to make things with’ forklare, hvorfor han mener det er vigtigt at udvikle maker-skills og hvordan man kan gøre det. Han har selv bygget utallige ‘redskaber’, som han bruger til at skabe musik og kunst.

Den efterfølgende workshop kan du være med til at skabe et micro.bit orkester sammen med Captain Credible. I workshoppen bygges musik robotter, som slår på forskellige ting og skaber toner til en fælles performance. Der konkurreres om at få highscore i ‘micro:bit orchestra hero. Workshoppen er for alle som er interesserede i at bruge micro.bit i musikprogrammer og skabe musik robotter. Det er ikke nødvendigt med særlige kompetencer, men ønskes der større udfordringer er det muligt at fordybe sig i mulighederne med micro:bit orchestras makecode extension.

Den afsluttende koncert bliver spillet med musik-robotter fra workshoppen sammen med Daniels medbragte robotter og hjemmelavede instrumenter - som fx hans musik-hjelm eller stearinlys synthesizers.

Du kan høre mere om ideerne bag ‘The Microbit Orchestra’ her:


Du kan se lidt mere om workshoppens indhold her: